Design din bolig med møblerne i baghovedet

Når det første spadestik tages på byggegrunden ligger planerne fast, og for de fleste betyder det at de netop har været igennem en længere design proces med en arkitekt hvor hele boligen er planlagt. Med arkitekten ved bordet vil man gerne føle sig tryg og føle at der er styr på det hele. Ofte rækker planlægningen dog ikke meget længere end hvor elinstallationerne skal være og ofte er køkkenet ikke bestilt eller bestemt og slet ikke møbler som sofaer, højtalere o.lign. er planlagt.

Men har man mod på at lade planlægningen tage 1-2 måneder længere, kan man sørge for at stikkontakterne ikke senere skal flyttes, og at væggene passer perfekt til det badeværelse man har ønsket sig.

I denne artikel vil vi komme med 3 ideer til indretning der er lettere hvis det er tænkt ind i tegningerne af boligen frem for når man står midt i byggeriet

1. Højtalere uden ledninger

Antallet af smarte og lækre højtalere er eksploderet, men fælles for dem er at hvis de er trådløse handler det kun om signalet og de skal stadig have strøm. Men er det tænkt ind i designet af din bolig kan du sørge for at der lige er en stikkontakt i hver side over sofaen til baghøjtalerne og i de forskellige rum kan der opsættes stikkontakter højere oppe på væggen til at hænge trådløse højtalere op.

Alternativet er en ledning der skal køre hele vejen op af væggen eller trækkes ned oppe fra loftet, noget der hurtigt kan ødelægge designet af den nye stue.

 

2. Den rette bredde på køkkenet

For en køkkenmontør er det helt almindeligt at indsætte et større tomrum i den ene side af dit køkken for at tilpasse det til bredden af rummet og hvor de sagtens kan få det til at se godt ud ville det måske kunne betyde et ekstra skab i køkkenet på den samme plads hvis du vælger køkken inden de endelige streger sættes på regningen.

Men inden du vælger og skriver målene til arkitekten så husk at væggene ofte er lidt skæve og der skal stadig være plads til en fuge, så det handler om lige at tale med køkkenfirmaet og arkitekten når det endelige mål bestemmes.

 

3. Den runde Sofa

Det kan virke voldsomt, men vil du gerne tegne lidt anderledes streger i boligen og tænke en speciel rund sofa, et rundt spabad eller en lækker indbygget pejs ind i designet, så skal det være tidligt i processen.

Jo mere specielle møbler bygger din bolig op omkring, jo svære bliver det også den dag du gerne vil udskifte dem, men det kan være det der er med til at give boligen det lidt specielle touch og sørge for at du ikke føler at det er en metervare.