Den smarte bolig anno 2017

Da man for 10-20 år siden begyndte at snakke om smart homes og se futuristiske smarte boliger hvor køleskabet kunne scanne maden og selv hjælpe med hvad man kunne lave ud fra ingredienserne i det eller hvor en stemmer i hvert rum kunne hjælpe en med at styre boligen.

De fleste af tingene ligger stadig et stykke ude i fremtiden, men de sidste par år er udviklingen begyndt at gå rigtigt stærkt og i mange amerikanske hjem er der nu en eller anden form for AI fra enten Google, Amazon eller Apple der står klar til at fortælle om vejret, bestille varer på nettet eller sætte ens yndlingsmusik på.

Vi vil i dag se på 2 smart home ting der for 10 år siden virkede som noget fra en sci-fi film, men som i dag findes på hylderne i butikkerne.

Den Personlige Assistent – Amazon Echo

Da Amazon for snart 2 år siden lancerede den personlige assistent Alexa var mulighederne ikke meget større end at skifte musikken og høre vejret. I dag er mulighederne langt større og Alexa er indbygget i hele Amazon Echo serien der inkluderer en enhed med skærm hvor Alexa kan vise dig ting og du kan tale med andre, en lille enhed til bare at tale med Alexa, en Echo Look enhed der kan hjælpe dig med dit tøjvalg og mode og så naturligvis muligheden for at have Alexa på din tablet, mobil eller i dit smart watch.

Det er altså let at få Alexa til at være alle steder i boligen, men hvad kan hun så? Jo hun kan naturligvis hjælpe dig med at styre enheder som varmen, lyset, låsen i døren, musikken, finde nyheder, bestille ting fra Amazon, søge på nettet og finde f.eks. et sted at spise, sætte en alarm og meget mere. Enheden kan også bestilles og bruges i Danmark, men Alexa taler kun engelsk og langt de fleste muligheder fungerer bedst hvis man er bosat i USA, der går desværre nok nogle år inden grænserne er nedbrudt helt og vi alle har lige let ved at bruge en enhed som denne.

Google har for nyligt udfordret Amazon med deres egen enhed med lignende muligheder, kaldet Google Home.

Den intelligente støvsuger

I 90’erne kom de smarte støvsugere til at montere på ryggen som lignede noget fra Ghost Busters, i 00’erne kom robotstøvsugeren der kunne hjælpe med at tage det værste støv i huset, men vi kender alle videoerne hvor katten sidder på robotstøvsugeren rundt i huset eller hvor den har kørt mel rundt i hele huset som børnene havde lagt ud.

Basalt set handlede det både om robotstøvsugerne ikke var lige så kraftige som de almindelige, men de var også dumme enheder der kørte lige ud indtil de bankede ind i noget, så drejede de og kørte videre. Det betød at selv efter flere timer kunne du være uheldig at rummet stadig ikke var rent og de kunne let blive fanget imellem bordbenene.

Der er siden sket meget og for mange vil en god robotstøvsuger gøre at de kan nøjes med at støvsuge et par gange i måneden for at tage det den ikke kan nå under skabe o.lign.

De nye støvsugere har en række sensorer der betyder at de først laver et kort over rummet hvorefter den tager hele rummet med den kortest mulige rute. De er tilsluttet WiFi og kan styres igennem et app hvor du f.eks. kan sætte hvornår den skal køre, eller manuelt sætte den i gang efter gæsterne er gået hjem. Flere af dem har også en række ”strips” du kan smide ud så den f.eks. ikke kører i det område hvor børnelegetøjet ligger på gulvet o.lign.